Vi 'holder' kronisk på en del af kroppen, som har brug for vi slapper af!
Da jeg var gravid for 9 år siden, gik jeg til fødselsforberedende gymnastik og sørgede for at holde mig igang hele vejen igennem graviditeten. Grundet min baggrund indenfor sport (trænede 6 gange om ugen i 90'erne) og med derfra forværret hypermobilitet, var jeg stærkt motiveret til at holde mig igang fysisk for at forhindre bækkenløsning og forhåbentlig lette fødslen.
Jeg ville helst undgå komplikationer grundet min hypermobilitet, som ofte kan forårsage bækkenløsning under graviditeten. Jeg vandrede i bjerge, lavede knibeøvelser til den store guldmedalje og cyklede indtil dagen før fødslen og holdt mit bækken stærkt; hvilket var hvad jeg troede der skulle til.
Virkeligheden bliver ofte anderledes end forventningerne, især under en fødsel. Fødslen blev en langstrakt affære, hvor min søn knoklede alt hvad han kunne for at komme helt ned i bækkenet, så jeg kunne give efter for al det pres jeg mærkede.
Det var bare ikke ligetil. Der manglede plads til at han kunne komme helt ned i bækkenet, hvilket jeg langt senere fandt ud af skyldes de ledbånd og muskler der sidder i bækkenet.
Grundet min hypermobilitet og voldsomme træning 6 gange om ugen i mange år, var mit bækken blevet kronisk spændt som en spændetrøje og lettere skævt, så min dreng ikke kunne komme igennem på egen hånd.
Under fødslen brugte jordemoderen sugekop og der skulle 3 til, før han kom langt nok ned til at jeg kunne hjælpe til og presse ham ud. Pyh.
Når jeg kigger i bakspejlet og ser på hvad jeg idag ved om bækkenets opbygning og funktioner, om den passage baby skal igennem for at komme til verden, ville jeg ønske nogen havde fortalt mig mere konkret omkring ledbåndene og hvordan de arbejder på højtryk for at skabe balance hele tiden.
Måske fortalt mig hvordan jeg kunne have tilladt blødheden og fleksibiliteten og ikke kun være fokuseret på styrke.
Der var ikke noget jeg hellere ville end at sikre mit bækken var optimalt
for hans passage til denne verden.
Jeg vidste bare ikke nok om det fra de kilder jeg havde adgang til.
Det er så fantastisk et sted, bækkenet, for der er reelt fint plads til babys passage, hvis muskler og ledbånd ikke er kronisk spændte.
Bækkenet har de mest komplete kvaliteter som i sig selv udgør balance. Vi skal nemlig ikke kun arbejde med styrken i bækkenet, vi skal også mærke og tillade blødheden og fleksibiliteten.
Bækkenet er helt af sig selv:
stærkt, hårdt, udholdende, afvisende, støttende og i kontrol
men det er også
eftergivende, fleksibelt, blødt, modtagende, overgivende,
følende og omfavnende.
Et bækken i balance er stærkt når man bevidst spænder musklerne, men derimod afslappet og blødt når man giver slip på spændingen.
De fleste kvinder der kommer til Yoni Mapping Therapy sessions, har ikke haft bevidstheden på muskler og ledbånd i bækkenet før vi palperer dem og for første gang mærker musklerne og ledbåndenes udmattelse af at 'holde fast' hele tiden.
Ofte skyldes spændingerne traumer, opdragelse og ikke mindst kropsholdning og intens/ekstrem sportsudøvelse og at vi ikke er bevidste om bækkenets tilstand.
Det jeg synes er selve magien i bækkenet og den måde vi kan arbejde med det er, at det er så foranderligt.
Det kan godt være jeg dengang for 9 år siden havde et kronisk spændt og skævt bækken, som jeg blev ved med at se som en muskel der skulle trænes.
Men det er ikke tilfældet idag.
Hvis du har et bækken som er kronisk spændt lige nu, så se det som et øjebliksbillede, som du til enhver tid kan forandre på på egen hånd, med hjælp fra din partner eller med hjælp fra en Yoni Mapping Terapeut.
Og det tager ikke 9 år :-)
