Om
Velkommen til Online kurset, hvor det skal handle om dine nydelsespunkter og hvor du bliver klædt på til at kunne udforske dine nydelsespunkter i dit eget tempo og hvor du har lyst. Du har adgang til dette meget grundige materiale i mange år, så vid at det er viden der ikke forældes og du kan tage dig al den tid du har brug for til selvudforskning. I løbet af dette kursus vil jeg vise og fortælle om de enkelte nydelsespunkter og guide dig til at blive mere familiær med dem, så du kan nyde dit orgastiske potentiale. Kurset er spækket med video materiale, lydfiler og nogle pdf filer, og du kan selv vælge i hvilken rækkefølge du udforsker nydelsespunkterne. Jeg guider dig nænsomt igennem følgende nydelsespunkter: Klitoris U-punkt G-punkt A-punkt O-punkt og ikke mindst Anus Blot vil jeg anbefale dig at se videoerne om de praktiske ting inden du starter på selve selvudforskningen. Dér præsenterer jeg blandt andet tilgangen og mindsettet som er en vigtig del af at vække nydelsespunkterne til mere sensitivitet. Jeg håber du vil tage dig god tid til at udforske et enkelt nydelsespunkt af gangen. Jeg inviterer dig til at dvæle ved det du oplever og tage dig den tid din krop kalder på. På videomaterialet vil du se mig; påklædt; vise dig på diverse hjælpemidler, hvor nydelsespunkterne er, hvordan du kan tilgå dem og hvad det er rart at være opmærksom på. Lydfilerne er til din egen selvudforskning hvor du blot ved at lytte til min stemme kan fokusere på det enkelte nydelsespunkt. Rigtig god fornøjelse.
Du kan også deltage i dette program via mobilappen. Gå til appen